Hvilken professorterning skal jeg købe?

Hvilken professorterning skal jeg købe?

Udvalget er enormt når du skal købe en professorterning. Skal din professorterning være magnetisk, stickerless, frosted, med GES nuts osv. Her gennemgår vi hvilke funktioner du kan få og hvordan de virker. Prismæssigt kan du på Professorterningen.dk finde 3x3 cubes fra 29 kr. - 700 kr. hvor meget skal du investere?

Hvilken type professorterning skal jeg købe?

Når en terning skal defineres anvendes nogle begreber som der skal være styr på. 
Den almindelige originale professorterning, har 3 cubes den ene led og 3 cubes den anden led samt 3 cubes i dybden. Derfor kaldes den en 3x3 eller en 3x3x3. 

3x3 professorterning
De fleste starter med at løse denne version, simpelthen fordi 3x3 er den klart mest solgte og mest almindelige.

En god idé er faktisk at starte med 2x2 da den bruger mange af de samme teknikker men er den hel del lettere at lære at samle. 2x2 professorterningen er derfor den ideelle begynder professorterning.

2x2 Professorterning

Terningernes dimensioner bliver større og større, da firmaerne hele tiden udvikler dem. Den seneste og største professorterning er en 21x21, men det er blot et spørgsmål om tid før denne bliver udviklet. De store terninger er også super udfordrende og spændende - og der gemmer sig også mange timers underholdning i de større terninger.

Den firkantede cube har oftest lige sider men kan i nogle tilfælde også have buede sider, så den ser lidt buttet ud. Det ses oftest på større cubes som fx på denne 9x9 professorterning. Den buede kant kaldes også Pillow.

Buet Pillow professorterning 9x9

 

Udover de firkantede cubes findes der mange andre. Blandt de mest populære kan nævnes de pyramideformede professorterninger som kaldes Pyraminx
Megaminx er også en populær terning med sine 12 sider og farver. Den har 50 bevægelige led, til sammenligning har den normale Rubik's Cube 20 bevægelige led. Den kan på samme måde som den normale cube også vælges med flere led, som nedenstående 4x4x4 megaminx også kaldet kilominx.

Pyraminx professorterning 4x4 megaminx - Kilominx

 

Hvad er det korrekte navn for en professorterning?

Det mest kendte og brugte navn internationalt er Rubik's Cube. Navnet stammer fra den ungarske opfinder af det lille IQ spil, som hed Erno Rubik. I dag findes der en masse producenter af Rubiks Cubes, men den mest kendte er den originale Rubik's Cube. Det er ikke den hurtigste og bedste professorterning til seriøse speedcubere  der gerne vil sætte bedst mulige tider, men måske den flotteste terning.

I Danmark kaldes cuben oftest en professorterning. Dette navn stammer tilbage fra 80'erne hvor den havde sin storhedstid.
Mange kalder den for Rubiks terning, som er en direkte oversat version.
Hos os synes vi at Professorterning er det helt rigtige navn! 

 

Hvilken overflade er bedst på en professorterning?

Oftest har cuben påsat klistermærker i forskellige farver. Klistermærker er fint men ulempen ved klistermærker er, at de har en levetid. På et tidspunkt vil de begynde at blive slidte og i værste fald falde af.

Stickerless er når en professorterning ikke har klistermærker på, men hvor sidernes farver er indfarvet i terningens plastik. Det er et meget populært valg som klart kan anbefales til speedcubere, som har et ønske om at tage sin Rubiks terning meget i brug.
Når man har med Stickerless cubes at gøre er der forskel på plastikkens overflade. Køber man de helt dyre speedcubes er nogle gange mulighed for at vælge hvilken overflade terningen skal have, da producenten producerer forskellige modeller.

- Glossy
Blank overflade. Fordelen ved denne typer er, at den er meget skridsikker.
Ulemperne er at den kan være udsat for at få skræmmer, så man kender det fra skærmen på sin mobiltelefon. En anden ulempe er at den kan lave genskær og blænde en.
Kan føles lidt klistret og give en smule friktion, hvilket kan være en ulempe til en konkurrence, hvor det ikke er helt unormalt at få lidt svedige hænder. 

- Soft
En blød overflade, som kan føles lidt hen af læder. Fordelen ved den bløde overflade er, at den føles virkelig godt i hånden. Den er ret svær at ridse og så giver den absolut intet genskær.
Ulempen er at den bløde overflade kan skride en lille smule på fingrene når det går hurtigt. Soft overflade er det helt rigtige valg til din professorterning hvis du hygger dig med at samle cuben og sætter stor pris på at den føles godt.

- UV eller PVC Coated
Et ekstra plastiklag som er super stærkt. Det kaldes ridsefrit men kan altså godt ridses - dog er et godt tip at varme plastikken op med en hårtørrer, så forsvinder ridserne igen. Det er en mega fordel som betyder at du ikke skal tænke over om du ridser cuben. En anden kæmpe fordel er, at denne overflade er den mest skridsikre overflade man kan få, hvilket gør denne overflade til eliten af verdens speedcuberes favorit overflade.
En lille ulempe ved denne overflade er at den kan have tendens til at give en lille smule genskær.
 

- Frosted
En frosted overflade er en mellemting mellem UV coated og Soft. Det er altså en lynhurtig overflade, som samtidig er behagelig at holde på og lidt mindre genskær end den UV coated.

 

Hvilken størrelse professorterning skal jeg vælge?

En professorterning 3x3 skal typisk måle omkring 56 mm for at ligge optimalt i hånden. Det er også det mål som findes på størstedelen af flagskibsmodellerne

 

Hvad betyder magnetisk professorterning?

Alle de gode speedcubes på markedet er magnetiske. Der er lagt små magneter ind i brikkerne. Når polerne kommer udfor hinanden falder brikkerne lettere på plads. Dette medfører at rotationerne hjælpes til at positionere sig.
På nogle professorterningerne er magneterne synlige - på andre cubes er magneterne skjult bagved plastikken.
De nyeste og bedste cubes har et meget stort antal magneter indbygget. Og nogle af dem kan endda justeres i styrken, så de ikke bliver for kraftige eller svage.

GAN Cube med magneter som er synlige

 

 

 

Del dette indlæg...

Vores Brands